Den Blå Planet er navnet på det spektakulære oplevelsescenter nær Kastrup Lufthavn, som Danmarks Akvarium for få år siden blev forvandlet til, efter i knap 80 år at have ligget i læ bag Charlottenlund fort.
Den Blå Planet er hurtigt blevet til en top-5 attraktion i København, og det skyldes ikke kun tredoblingen af fisk og femdoblingen af vand og den nemme adgang med bil og metro, men i høj grad også arkitektfirmaet 3XNs spektakulære løsning, der ligner en blanding mellem en hval, en blæksprutte og en gigantisk, sølvglinsende fiskestime.
Kom med og hør historierne bag det utrolige byggeri og gå bagefter selv på opdagelse i en verden under havet.
Besøget kan kombineres med en guidet tur indendørs i såvel det arkitektoniske som det undersøiske, eller kan holdes som en ren omvisning udendørs i vision, planlægning, arkitektur og strategi for lokalområde.
Varighed: 1-2 timer