TINGBJERG

TINGBJERG

– stjernearkitektur forklædt som ghetto

 

Spørger man en politiker er Tingbjerg et ghettoområde ved Utterslev Mose. Spørger man en arkitekt, er Tingbjerg en perle i dansk arkitekturhistorie af byplanlægger Steen Ejler Rasmussen – Jørn Utzons professor på akademiet.

 

Tingbjerg har det hele. Smuk arkitektur i gult tegl omgivet af lys, luft og grønne bakker. Bydelen, som er tegnet af Danmarks førende byplanlægger, skulle løse Københavns boligmangel i 1950’erne, og med den idylliske placering mellem Utterslev Mose og den imponerende Vestvold, kunne intet gå galt.

 

Med tiden blev Tingbjerg dog til et af Danmarks fattigste kvarterer. Torvet døde, bandekriminaliteten voksede og bydelen lukkede sig omkring sig selv.

 

Nu har såvel politikere som arkitekter genopdaget potentialet i Tingbjerg og en ny byfornyelsesplan ligger klar. Stjernearkitekterne Cobe har allerede afleveret en drøm af et kulturhus midt i bydelen og snart følger 1000 nye boliger og et nyt, pulserende handelsstrøg.

 

Kom med på opdagelse i stjernearkitektur forklædt som ghetto. Bestig Vestvolden og oplev kontrasten mellem det nu lukkede folkebibliotek og bydelens nye kulturhus. Fremtiden tegner lys for Tingbjerg!


Varighed: 1,5-2 timer